Mediabrands henter digital oprustning hos Bonnier

Mediabrands-gruppen har ansat Kristoffer Borg Petersen som ny Head of Digital Clients, og gruppen udvider således sit digitale lederteam.

Hans cv afslører bred erfaring i krydsfeltet digital forretning, mediesalg og teknologi.

Han kommer senest fra en stilling som Head of Business Development & Business Intelligence hos Bonnier Publications A/S.

Mediabrands skal kunne favne hele kundens univers, 360 grader rundt om medier, forretning og teknologiske virkemidler, lyder det fra Chief Digital Officer Michael Ingemann, Mediabrands:

”Vi skal være vore kunders sparingspartner i alle aspekter af deres digitale forretning, og det kræver, vi stiller med forskellige profiler. Her er Kristoffer nærmest den perfekte kandidat. Han forstår medieverden, han kender til mediesalg fra kundesiden, og han er hjemme i digital forretningsudvikling, herunder hvad digital teknologi kan og ikke kan,” siger han.

Digital kurs frister

Kristoffer Borg Petersen ser frem til at indgå i Mediabrands-bureauernes digitale oprustning.
”Mediabrands-gruppen har kurs mod en stadig tættere sparing med kunder om deres digitale forretning og kommunikation. Det er en faglig udfordring, der er så fristende, at jeg meget hurtigt sagde ja tak til at komme på holdet,” siger han.

Kristoffer Borg Petersens brede faglighed bibringer også en anden kvalitet, uddyber Michael Ingemann:
”Vi skal servicere vore kunder ved at kunne udfordre dem, også før de kommer med et brief. På det punkt kan Kristoffers kompetencer spille en væsentlig rolle ved at bringe os tættere på kundens behov og løsninger.”

Tidligere har Kristoffer Borg Petersen også været salgschef hos søgeselskabet Eniro og Account Executive hos Microsoft Advertising.

Det digitale ledelsesteam i Mediabrands og IUM tegnes fremover af to personer, Kristoffer Borg Petersen og Head of Digital operations, Katrine Grandahl.

IPG Mediabrands udgøres af omni-brandet IUM, specialbureauet iRetail, Marvelous, MediaPrint, Cadreon, bartervirksomheden Orion Trading og researchenheden Insights. Koncernen tæller ca. 120 medarbejdere i Danmark.

All rights reserved IUM A/S