Marvelous og LoweFriends bliver til et stort Marvelous

Det digitale reklamebureau Marvelous og reklamebureauet LoweFriends har fusioneret virksomhederne pr. den 1. august 2016.

Marvelous, der nu tæller 35 ansatte i København, er det kreative søsterbureau til IUM.

“Med fusionen forenes LoweFriends’ konceptuelle styrker og brandviden med Marvelous’ ekspertise indenfor content, digital og social kommunikation,” siger nordisk direktør Christian Strand, Marvelous.
“Vi kommer til at have et uhyggelig stærkt og unikt produkt i markedet. Og vi har generelt meget store ambitioner for fremtiden”.

”Nu bliver to bureauer med hver deres spidskompetencer til ét bureau, der er mere end dobbelt så stærkt som udgangspunktet,” siger LoweFriends’ direktør Maria Damm Jensen, der får titel af kontaktdirektør i den nye konstruktion.

Concept is king’

‘Content is king’ har længe været det gældende mantra, og Marvelous og LoweFriends deler erkendelsen af, at det gode koncept er omdrejningspunktet i al contentudvikling. Et klokkeklart og stærkt koncept er vigtigere end nogensinde for at trænge igennem og gøre en forskel som brand på de utallige kommunikationsplatforme, der er i spil i dag.

“Et godt koncept er selvfølgelig kendetegnet ved, at det er platformsneutralt, men det kræver specialviden om de enkelte platforme for at kunne bruge dem på deres præmisser og dermed få det maksimale ud af dem. Her står vi nu i en helt unik situation,” siger Christian Strand.

Den kvindelige forbruger

I tillæg hertil vil LoweFriends’ unikke indsigt omkring den kvindelige forbruger styrkes yderligere. Gennem Marvelous’ udspring fra Mediabrands og de kompetencer, der ligger i huset, vil bureauerne nu sammen kunne udbygge og styrke indsigten i den kvindelige forbruger, og hvorledes annoncører bedst realiserer et ofte betragteligt uudnyttet vækstpotentiale.

Stærk nordisk bureaupartner

Sammensmeltningen af Marvelous og LoweFriends’ vil også skabe en stærk nordisk bureaupartner. LoweFriends har igennem sit mangeårige samarbejde med Orkla fået en dybdegående forståelse for den nordiske forbruger og har skabt flere succesfulde koncepter på tværs af de nordiske lande. Marvelous’ er i forvejen til stede i både København, Stockholm, Oslo og Helsinki og arbejder allerede i dag nordisk for en række kunde.

I praksis flytter de to bureauer sammen hos Marvelous i centrum af København d. 1. august og fortsætter under navnet Marvelous.

Baggrund

Marvelous var en markant nyskabelse på den danske reklamebureaumarked, da bureauet i 2011 blev lanceret som et kreativt ben hos Mediabrands Danmark. Pr. 1. August tæller Marvelous 35 ansatte i København og i alt 55 i Norden. Marvelous har bl.a. Københavns Lufthavn, TOP-TOY, Microsoft, X-box, Retnemt og DFDS på kundelisten.

Lowe blev etableret i 1996 af Hans-Henrik Langevad og Jette Nejstgaard. I 1999 fusionerede de to IPG-ejede bureauer; Lowe og APL (Ammirati Puris Lintas) og tog navneskift til Lowe&Partners. I 2006 købte ledelsen samt 4 medarbejdere sig ud af IPG; bureauet blev 100 % danskejet og tog navnet til LoweFriends. Lowe bringer bl.a. Orkla, Spangsberg flødeboller, Nørregade bolcher, Sygesikring “Danmark”, DJØF, Miele og Deichmann med ind i Marvelous.

All rights reserved IUM A/S