Det blev en ”seniorløsning”, der fredag eftermiddag løb med sejren og vandt ”Mediabrands Nordic Hackathon 2016”.

Det korte brief til de seks Hackathon-hold lød torsdag morgen: I skal udvikle et nyt, mere værdiskabende loyalitetsprogram for legetøjkoncernens Top Toys kæde BR.

”Alle seks hold nåede frem til mange brugbare løsninger på en udfordrende problemstilling, men ét hold ramte specielt skarpt,”  udtalte juryen, der bl.a. bestod af Industry Manager Mathias Linnemann, Google, og flere medlemmer af Mediabrands-ledelsen.

”Vinderholdets idé om at opbygge en loyalitetsbyggende ”Grandparents Club” er umiddelbart den mest helstøbte ide, som opfylder alle de kriterier, vi havde opsat på forhånd. Samtidig er løsningen klar og kan blive til en regulær business-case, som en retailer som BR kan sætte i værk,” lød det fra juryen.

Det vindende holds præmie er muligheden for at rejse sammen til London og New York for at besøge byerne og deres kollegaer i begge byer.

I alt 24 af Mediabrands’ yngre talenter fra fire nordiske lande har siden torsdag morgen været samlet i København for at dyste på innovation – opdyrkning af de skarpeste og mest nyskabende forretningscases for gruppens egne kunder.

Resultat skal sættes i spil

På bagkanten af Hackathon eventen, vil bureaugruppen inddrage elementer fra alle gruppernes løsningsmodeller i kunders videre forretningsudvikling.

Hackathon-eventen afholdes fremover årligt, skiftende mellem Oslo, Stockholm, Helsinki og København.

vinder-af-hackathon-hos-mediabrands
Vinderteamet fra venstre, Cecilie Holdt (DK), Sofia Lundstrøm (SE), Sebastian Gamman (NO)  Paw Møller Hansen (DK)

All rights reserved IUM A/S