IUM skruer op for den digitale kunderådgivning og service for de kunder, der har base i Aarhus-området.

Bureauet har ansat Paw Møller Hansen som Head of Digital Accounts. Han får base i Aarhus og tiltræder den 1. august.

Han skal bl.a. bidrage til at løfte kundernes forretninger på tværs af search, display, content, social og e-commerce.

”Mit skifte til IUM afspejler et ønske om, at arbejde mere fokuseret med kunderejsen og dermed styrke kundernes forretning på tværs af både digitale og offline platforme,” siger Paw Møller Hansen.

”Vi har utrolig mange indsigter via digitale og offline platforme, som fortæller om personers forbrugsvaner og adfærdsmønstre. Disse indsigter skal vi være langt bedre til at anvende til værdibaseret kommunikation overfor forbrugerne i kunderejsen, så annoncøren forbliver relevant og imødekommende i ens kommunikation. Her ser jeg en spændende kundeportefølje hos IUM med mulighed for digital værditilførsel.”

Behov for digital rådgivning

Uanset produktkategori, så efterspørger annoncørerne i stigende grad rådgivning om, hvorledes de skal gebærde sig i de forskellige digitale discipliner, påpeger Chief Digital Officer Michael Ingemann, Mediabrands – der er IUM’s brand-paraply:
”Med en mand som Paw på holdet giver vi rådgivningen et markant digitalt og fagligt løft, til glæde for vore kunder i Aarhus-området,” siger han.

Paw kommer senest fra en stilling som Senior Digital Planner hos MEC. I bagagen har han syv års kunde- og digital erfaring fra MEC, Chaotic Media, Netbooster og Kunde&Co.
Dertil kommer en kandidatgrad i E-business fra IT Universitet i København og en bachelor i medieproduktion og ledelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

All rights reserved IUM A/S