CES LAS VEGAS: Digital teknologi åbner stadig flere innovative muligheder for integration og interaktion med forbrugerne i 2017.
Det bekræfter Mediabrands’ researchenhed, IPG Media Lab, der var til stede under den store forbruger teknologimesse i Las Vegas – CES Las Vegas.

Media Lab var i spillebyen for at identificere alle relevante trends for hele bureaugruppen – og gruppens kunder.  Overskriften de første dage var: ”Smart homes and cars”.

Der tegnede sig en gennemgående linje i de nyheder, der strømmede fra CES: Stemmestyret interaktion står klar til at indtage alle tænkelig funktioner i vores hverdag, og er derfor også et tema for annoncemarkedet.

E-commerce giganten Amazon er klart i spidsen af feltet med “Alexa”, opkaldt efter stemmen i Amazon’s trådløse speakerunit, Echo. Den internetbaserede voice-assistent til hjemmet kan starte udvalgte musiknumre, skrive en indkøbsliste, som Amazon leverer, finde en tv-udsendelse og besvare spørgsmål.
Amazon har solgt 9 mio. Echo enheder i verden hen over jul og nytår. Samlet salg er ca. 14 mio.  Det totale antal enheder med Alexa er dog langt større og i kraftig vækst.
Med Amazon som muskuløs front-runner er stemme aktiveret funktionalitet i husstandene på vej til et gennembrud hos mainstream forbrugere i 2017, spår Media Lab.
Tiden er kommet, hvor brands og deres rådgivere skal udforske, hvorledes de kan integrere dialog interfaces og åbner en helt anden dialog med kunderne i deres eget hjem og samtidig opnå en stærkt forbedret kundeservice.

En parallel trend, konstaterer Media Lab, er, at bilerne følger med; de udstyres også med digitale økosystemer, der fungerer med brug af stemmen.

Brands skal belave sig på en fremtid, hvor de skal forstå og beherske et nyt grundvilkår:   Forbrugerne bevæger sig gradvist fra smartphones og touch screen-baseret interaktion – mod stemme aktiveret dialog og interaktion.
Læs her en længere opsummering fra Media Lab teamet – del af Mediabrands.

All rights reserved IUM A/S